tirsdag d. 19.
I dag starter vi med en begivenhed, som Astrid og jeg længe har glædet os til. Belfast-firmaet 'Black Cab Tours' arrangerer rundture i det delte Belfast, og vi var heldige med vores højttalende chauffør, Peter, som leverede en historisk, politisk og personlig fortælling under den næsten 2 timer lange køretur med mange stop og gode foto-op's.
Vi bliver hentet ved vores byhus i Roden Street, som 200 m mod nord er skåret over af en ny motorvej. Lige nord for den er der en fredsmur, så Roden Street har været delt i to siden 70'erne. Vi kører uden om og ind gennem City til det protestantiske kvarter, Shankill, hvor vi passerer det første vægmaleri. Derefter fortsætter vi nordpå til Hopewell Crescent, hvor der er meget at se, også flag.
På turen ind til Belfast i går lagde vi mærke til de mange engelske og orange flag ved huse og i gader. Iflg. Peter er det kun unionisterne, der flager; irerne gør det ikke.
Så kører vi ned ad Northumberland Street til en port, der er aflåst om aftenen og natten på grund af unge ballademagere. Det betyder så, at der om natten er meget længere til skadestuen eller hvor man nu har et ærinde. I øvrigt er de op til 7½ m høje fredsmure, som er forhøjede med trådhegn, ikke tegnet ind på nogen kort, så man skal være lokalkendt for at finde rundt.
Fredsmurene er opsat i 70'erne for at adskille Unionister og Loyalister i forbindelse med The Troubles. De skulle kun være der 6 måneder, men de virkede for godt. Iflg. Peter er der 48 fredsmure i Nordirland.
Når man kigger mod nord fra porten i Northumberland Street kan man se profilen af 'Gulliver', der hviler sig på bakkeskråningen, hvor der også ligger gården 'Lilliput'.
Vi kører videre ad Northumberland Street og ind i det katolske Falls-kvarter, hvor vi passerer de internationale vægmalerier med portrætter af koryfæerne.
Vi drejer op ad Cupar Way langs fredsmuren. Et sted var murstenene under hegnet pillet ud, så børnene kunne kravle under. Iflg. Peter, som er her ofte, var det sket i går.
klik for at se et større billede
Vi fortsætter gennem porten på Lanark Way til en stor mindehave, som ligger tæt op af muren. Ved siden af har rækkehusene haver op til muren, og dem har man overdækket for at værge sig mod kasteskyts fra den anden side.
Videre gennem Falls og ned ad Sevastapol Street, hvor vi holder ved det kendte vægmaleri af Prov. IRA-aktivisten Bobby Sands, der sad i det berygtede Maze-fængsel. Mens han sad der blev han valgt til medlem af det engelske parlament i 1981. Han døde kort efter pga. sultestrejke.
Om hjørnet, på Falls Road, ligger Sinn Féins hovedkontor og et Carnegie-bibliotek.
Da jeg spørger Peter om fremtiden, er han optimistisk. Han mener, at afstemningen om Nordirlands genforening med Republikken kan vindes, og i hvert fald i hans levetid.
Selv om vi fik set en del, da vi var her sidst, så er det alligevel noget andet med en indfødt guide. Black Cab Belfast er hermed anbefalet.
P.S. Billeder og rute fra vandreturen i 2018 er også med.
obs.: Billederne bladrer selv, men hvis du klikker på et billede, kan du se serien i dit eget tempo.
© OpenStreetMap Contributors & Sonny B. Andersen & Astrid J.H. Andersen, august 2022