03_brogade
03_dfds
04-05-06_Ibis
07-08_Braehead
09_Melvich
10_Lochinver
11_Poolewe
12-13_Portree
14_Oban
15-16_Carlisle
17_Colchester
18-19_CrabbleHill
ps_2016-07-06

North Coast 500a

   tirsdag d. 9., 237 km

I dag tager vi hul på NC500. »North Coast 500« er en 800 km lang bilrute rundt om den nordlige del af Skotland, hvor man mange steder kommer ret tæt på kysten. Ruten er ikke afmærket, men beskrevet på flere web-sider. NC500 starter og slutter ved slottet i Inverness. Herfra kører man via Muir of Ord til Strathcarron, over Bealach na Ba passet ud til vestkysten og videre rundt med uret.

   Sidste år kørte vi fra Strathcarron og op langs østkysten. Vi var forbi det nordøstlige hjørne, hvor vi overnattede i John O' Groats, og vi var også ude ved Englands nordligste punkt, Dunnet Head.

   Vi har jo allerede taget hul på ruten, så i år kører vi via Beauly og op langs østkysten, men det er regnvejr, så vi får ikke set så meget. Ved Latheron drejer vi ind over landet mod Thurso. Her drejer vi mod vest og følger NC500 langs kysten til vores hotel i Melvich.

   I øvrigt udmærker NC500 ruten sig ikke ved de store turistattraktioner, så vi gør ikke mange holdt undervejs. 


 onsdag d. 10., 184 km

Vi fortsætter vestpå fra det gamle hotel. Det er ikke særligt varmt, men klaret op, så vi kan nyde udsigten.   

   Nordkysten er noget mere rå end østkysten, og bortset fra fårene ser der ikke ud til at være landbrug. Det går hele tiden bakke op og bakke ned med mange sving, og der er mange indskæringer, så flere steder skal vi et stykke ind i landet før vi kan komme videre. Ved Kyle of Tongue skal vi ned til byen og igen nordpå før vi kan fortsætte over en dæmning. Vi kører op over landet, og igen langs en indskæring til en bugt, hvor man via temmelig mange trapper kan bese Smoo Cave.

   Vi fortsætter endnu lidt mod vest, passerer en stor sandstrand og drejer sydpå i Durness. Vi kører inde i landet over den flotte Kylesku bro og drejer ud til kysten ad en 'Scenic Route', som fuldt ud lever op til navnet. Der er også tid til at nyde udsigterne, idet man er nødt til at køre ret langsomt på bims-veje med mange sving.

  Vi holder for i dag ved Lochinvers gamle bageri, der er bygget om til en fin B&B, og går en aftentur ved havnen.

09_rute
NC500-01 øst
NC500-02 øst
NC500-03 øst
NC500-04 øst
NC500-05 øst
NC500-06 øst
NC500-07 øst
NC500-08 øst
NC500-10 nord
NC500-12 nord
10_rute
NC500-13 nord
NC500-14 nord
NC500-15 nord
NC500-17 nord
NC500-18 nord
NC500-20 nord
NC500-21 nord
NC500-22 nord
NC500-24 nord
NC500-25 nord
NC500-26 nord
NC500-29 nord
NC500-30 nord
NC500-31 nord
NC500-33 nord
NC500-34 nord
NC500-41 vest
NC500-42 vest
NC500-44 vest
NC500-45 vest
NC500-46 vest
NC500-47 vest
NC500-48 vest
NC500-49 vest
NC500-50 vest
NC500-51 vest
NC500-52 vest
NC500-53 vest
NC500-54 vest
NC500-55 vest


obs.: Billederne bladrer selv, men hvis du klikker på et billede, kan du se serien i dit eget tempo.


© OpenStreetMap Contributors & Sonny B. Andersen, opdateret 2019-10-12