Calanais

Lørdag d. 13., 227 km

Dagens udflugt begynder med en kort biltur til Uig, hvor opmarchpladsen allerede er pænt fyldt op. Vi venter en time, før vi får lov til at køre  ombord på den store CalMac-færge, hvor fem matroser dirigerer bilplaceringen, så vi kan sejle planmæssigt. Det er overskyet og stille, så færgen glider roligt ud til de Ydre Hebrider, som er den øgruppe, der skærmer Skotland mod Atlanterhavet.

   Vi lander i Tarbert, som ligger på den østlige kant af en landtange på øen »Lewis and Harris«. Dobbeltnavnet skyldes en klanfejde, men det er altså kun 1 ø. Grænsen mellem de to dele af øen er ikke ved landtangen, men følger floden ca. 20 km nord for Tarbert.

   Vi kører et stykke vestpå før vi kan komme nordpå ad den udmærkede hovedvej og fortsætte op over øen. Der er spredt bebyggelse undervejs og utroligt mange bjerge, søer og moser, men ikke nogen skov.

   Efter en god time drejer vi tv ud mod Calanais, hvor man på lang afstand kan se de store sten på en bakke. Stenene var næsten dækkede af et 1½ m tykt lag tørv, som blev fjernet i 1857, og selv om der mangler nogle få sten er det stadig et imponerende anlæg.

   Det 5.000 år gamle Calanais I består af 50 store sten, som er anbragt i korsform. Den nordlige gren er en 'avenue', dvs to parallelle rækker sten, de øvrige grene er enkeltrækker. I midten er stenene fordelt i en cirkel omkring en tynd 4,8 m høj sten og resterne af en stengrav. Anlægget måler 118 m fra syd til nord, og cirklen er 13 m i diameter.

   Jeg går ud af anlægget mod syd gennem lågen til markvejen. Over for lågen er der en bakketop, der ikke har noget med Calanais I at gøre, men det er en fin udsigtsplatform. Jeg fortsætter ned til Calanais Visitor Centre, som har en udmærket café og en lille butik.

   I nærheden er der flere stencirkler med 2-3 m høje sten. Jeg går rundt til Calanais II, III og IV, som i dag har hhv. 5 stående + 3 liggende sten, 12 stående sten i to ringe og 5 stående + 1 liggende sten, men der er registreret mange flere anlæg og 'single standing stones' i området.

   Vi fortsætter langs vestkysten til flere seværdigheder. Vi starter med Dun Carloway Broch som formentlig er 2.000 år gammel. En broch er et rundt stentårn, som kun findes på Skotland. Der har muligvis været kvæghold nederst og boliger på de øvre etager. Vi fortsætter til Shawbost Norse Mill & Kiln, som er en middelalderlig stavmølle og tørrelade i hver sit lille stråtækte hus. Møllen har været i brug frem til 1930'erne. Næste på listen er Arnol Blackhouse, som er et museum i et lille beboelseshus.

   Vi kører tværs over øen til den eneste by, Stornoway, ude på østkysten. Der er en stor havn, men ellers ikke meget liv i byen sent lørdag eftermiddag. Efter en kort byrundtur kører vi sydpå.

   Vi tager samme vej tilbage - der er ikke andre nord-sydgående veje på øen - og ankommer i god tid til færgen, hvor køkkenet stadig er åbent, så vi kan få noget aftensmad. Da vi kommer til Uig er det blevet mørkt, men heldigvis er vi næsten sidst ude, så vi kan tage den med ro.