Edinburgh

   fredag d. 5.

Vi tager bilen ind til Edinburgh, idet vi skal syd for Arthur's Seat. Vi parkerer ved en p-plads lidt nord for Dunstapie Loch, og fortsætter hen ad Queens Drive, hvor der er vejfolk, der smukkeserer rabatten, så den er klar til morgendagens foto-op. Vi drejer th op ad Volunteer's Walk og igen th op ad de mange trapper på Piper's Walk. Vi er heldige med vejret, så vi undervejs kan nyde den gode udsigt over byen og omegnen. Efter de mange skæve trappetrin skal vi over Nether Hill, hvor vi kan se målet. Vi går ned ad bakken, og så begynder bjergbestigningen op til stenstøtten på Arthur's Seat, 251 m. Vi går ned ad sydsiden, og efter lidt klatring er det lige ned ad den græsklædte bakke til bilen.

   Vi kører ind til city, det er efterhånden langt over frokost, men vi finder et p-hus ved hovedbanegården Waverley og en lille cafe i en sidegade.

   Efter lidt city sightseeing kører vi ud til hotellet. Vi holder en lille pause ved »Corstorphine Doocot«, som er et muret dueslag fra 1500-tallet. Indeni er der 1060 redepladser. Det har  været opført som en del af et slot, som blev revet ned i 1797, men historien går på, at dueslaget blev bevaret, fordi nedrivning af et dueslag varsler grevindens død.

   Vi fortsætter til det nye Gyle Shopping Centre, som er lige over for hotellet.

   lørdag d. 6.

I dag tager vi sporvognen ind til byen fra Gyle Centre til St Andrews Square. Nærmeste trinbræt ligger 3 minutters gang fra hotellet, og en returbillet koster mindre end en times parkering på Market Street!

   Vi starter med en Majestic-busrundtur, som tager os med rundt i den nordlige del af byen forbi den botaniske have og ned til Ocean Terminal, hvor det gamle kongeskib, »Royal Yacht Britannica« er fast fortøjet. Jeg har desværre ikke tid til at kigge indenfor. Ruten fortsætter op ad vejen Leith Walk forbi restauranten »Foot of the Walk«, hvor vi spiste sidste år og som dronning Victoria stadig holder øje med, bag om Royal Terrace Gardens til Holyrood og op ad Royal Mile.

   Astrid står af ved Waverley og går på shopping i Princess Street, og jeg kører med videre til Ocean Terminal, hvor jeg skal i gang med Water of Leith Walkway, vandreruten, som følger floden Leith ned gennem byen, hvis den da ellers kan for nyere byggeri. Havnefronten i Leith er i hvert fald blevet kraftigt moderniseret siden jeg var her i 1973, men da jeg drejer sydpå forbi The Merchant Navy Memorial dukker de gamle beboelseskvarterer op igen.

   Jeg standser ved Canonmills, hopper igen på Majestic-bussen og kører ind til Waverley, hvor en kold øl venter.