Til og fra

torsdag d. 5.: 784 km

Vanen tro er det køligt og småregn når vi er på vej gennem Nordtyskland, men da vi kommer op fra Elbtunnel kommer solen.

   Iflg. en nyhedsmail fra et benzinselskab er der 110 km vejarbejde på de 120 km fra Neumünster til Hamburg (sic!), og iflg. ADAC er der vejarbejde 14 steder på vores rute gennem Tyskland. Det må komme an på en prøve. I ADACs beskrivelse mangler nogle detaljer, men benzinselskabets mail er helt i skoven: For det første er der kun 90 km fra Neumünster til Hamburg og jeg kan ikke optælle mere end 35 km vejarbejde. Det er selvfølgelig rigeligt, men vi er syd for Elben 20 minutter senere end de sædvanlige 2 timer, så værre er det altså heller ikke. I dag.

   Men der er meget trafik på A7 og især campingfolket kæmper med lastbilerne om at sænke hastigheden for os andre. Ved Allertal og Walsrode er der også køer, mens det går fint gennem Holland og Belgien.

   Vi bor på et hotel syd for Antwerpen. Det er ok, men alt for tæt på motorvejen, så vi kan enten høre på den øredøvende larm eller blive kogt. Tja. Nu er det ferie.

fredag d. 6.: 211 + 105 km

Vi forlader hotellet tidligt, idet vi jo har en aftale med et tog i Coquelles nær Calais. Trafikken ud af Antwerpen glider fint, men der er også tre spor på motorvejen. Der er færre i Frankrig, og der er mange lastbiler på vej mod Calais. Vi kører mod Tunnel sur la Manche og drejer hen over søen til indkørslen. Her byder automaten os velkommen med "Hello Mr Andersen", så vi er genkendt; dog ikke mere, end at vi skal bekræfte. Da vi  ankommer tidligt får vi et tilbud om at

komme med et biltog en time før, så vi har ikke meget tid til at nyde terminalens herligheder. Det gør heller ikke noget til de priser: 1 ks. Leffe-øl koster €35.

   Det varer ikke længe før vi bliver kaldt ud til de grimme, grå vogne, hvor vi kører op på 1. sal. Efter en behagelig overfart kører vi direkte ud på motorvejene mod nordvest. Ved den store ringmotorvej, M25, fortsætter vi ad A20 til Greenwich-halvøen. Ved fletningen før Blackwall Tunnel kommer den første kø, og vi får et glimt af Millennium Dome, som nu hedder 'The O2'. GPS'en og navigatøren dirigerer os ad motorveje og gennem rundkørsler til vores hotel, som ligger midt på Isle of Dogs. I det lukkede område giver portneren os lov til at parkere i to timer, så vi har tid til at tjekke ind og få anvist vores egen p-plads.

torsdag d. 26.: 857 km

Vi forlader det gode skib 'Pride of Hull' i Europoort, Rotterdam, lidt over ni og forsøger at finde nordpå idet vi gerne vil over Zuidersee-dæmningen. Trafikken glider, især på den sekssporede motorvej uden om Amsterdam og lufthavnen Schiphol, men ved dæmningen er der ventetid ved begge sluseanlæg. Vi fortsætter forbi Groningen og Oldenburg, idet vi har kurs mod en lille pendulfærge over Weser: Berne-Farge, så vi kan komme nord om Bremen. Herefter går det ad motortrafikvejen ned til Oyten, hvor vi kører østpå ad A1. Da der kommer en trafikmelding beslutter vi at køre øst om Hamburg, men vi sidder alligevel fast ved Elben, så selv om det går fint via Bad Segeberg, er klokken halvotte før vi lander i Förde Park og kan finde noget til det tomme køleskab derhjemme.