Hadrian's Wall - og mod syd

mandag d. 23.: 213 km

Vi kører ud til City of Edinburgh Bypass og følger randen af Pentland Hills sydpå. Vi passerer Peebles, og kører ind i grænselandet, hvor vi kan sige farvel til Skotland og goddag til England. Vi holder en kort pause ved Kielder Water, som er den største opdæmmede sø i England. Vi fortsætter gennem Northumberland National Park, og i Chollerford drejer vi mod vest ind på Military Road. Vi skal se nærmere på Hadrian's Wall, som romerne byggede tværs over England fra 122-132. Sammen med flere andre romerske grænsebyggerier er Hadrian's Wall UNESCO-verdensarv.

   Det varer ikke længe før vi drejer ind til en af de fine romerske fæstninger Chesters Roman Fort, hvor man kan gå rundt blandt ruinerne af det store anlæg. Her er også et stort badehus nede ved River North Tyne samt et museum med romerske skulpturer.

   Vi fortsætter ad Military Road, som blev bygget i 1746 oven på Hadrian's Wall for at hjælpe i kampen mod de skotske Jacobitter, og i øvrigt kaldes historiens største ødelæggelse af Hadrian's Wall: nu mangler der 40% mur!

   Vi standser ved p-pladsen ved Procolitia Fort, som kun er en lille bakke, men nede bag bakken ligger resterne af et Mithra-tempel med tre altersten.

   Vi drejer mod nord ved landsbyen 'Once Brewed', hvor der i øvrigt ligger en kro, som hedder 'Twice Brewed'. Sonny bliver sat af, hvor vandreruten krydser vejen, og Astrid fortsætter ad den smalle vej i en stor sløjfe tilbage til p-pladsen ved Housesteads Roman Fort.

   Min rute på Hadrian's Wall Path, som her også bruges til vandreruterne Pennine Way og E2, går mod øst, først ned ad en bakke, og så går det ellers opad på trappestien, der er bygget af flade klippestykker. På bakken Steel Rigg går jeg langs muren, som er et flot stykke håndværk bygget af tilhuggede sten, i modsætning til alm. stengærder.
   Jeg skal ned ad trappestien igen og uden om et lille fort, Milecastle 39, også kaldet Castle Nick. På hele muren er der forter for hver romersk mil (1,48 km). Igen skal jeg opad og hen ad en bjergkant langs søen Crag Lough.

   Stien drejer mod nordøst og fortsætter på en spange uden om Milecastle 38, og så er det opad igen. Her vælger jeg at gå udenom bakken. Ved næste sti drejer jeg tv og hen til en låge, hvor Pennine Way og E2 forlader HWP og fortsætter nordpå. Jeg fortsætter mod øst, uden om Milecastle 37 og gennem en lille skov. Så drejer jeg sydpå langs et hegn og går en tur rundt i det store Housesteads Roman Fort før jeg drejer ned ad vejen til p-pladsen.
   Afmærkningen af HWP kunne godt være bedre, men da der er både den romerske Military Way og flere parallelle spor i området, kommer det sig ikke så nøje så længe man kan følges med muren. I øvrigt anbefaler arkæologerne at man ikke bruger det trampede spor, men går på græsset, at man lader være med at gå i gåsegang og at man går udenom 'lumps and bumps', som kan skjule begravede skatte.

   Vi kører hen til vores B&B i Haltwhistle. Her fortæller værtinden, at jeg har gået på den mest bakkede del af HWP.

tirsdag d. 24.: 320 km

I dag kører vi sydpå til færgebyen. Vi tager en kringlet rute via Alston og Stanhope og en masse små landsbyer, bl.a. 'Crook' gennem North Pennines AONB (Area of Natural Beauty). Vi passerer Killhope Lead Mine Museum med den store vandmølle og kører ind til Durham.

   I den indre by, hvor Durham Castle and Cathedral er UNESCO-verdensarv,  forsøger man at løse trafikproblemet ved at tage penge for kørslen. Et skilt oplyser, at man skal betale inden 6 pm, men hvordan?

   Vi fortsætter gennem North York Moors National Park til Whitby og ad kystvejen, Robin Hood's Bay Road, til Scarborough, hvor Astrid finder en vej neden om slottet. Da vi har rundet pynten dukker gøglet op, og man føler sig hensat til en af de sydengelske badebyer.

   Vi fortsætter sydpå langs kysten forbi flere feriehytter, camping, strandparker osv. og drejer lidt ind i landet ved Bridlington. Vi kører tværs gennem Hull, hvor vi finder vores hotel, dvs. at vi skal bo på et nyrenoveret anneks med fine faciliteter.