Verdens Ende

Vi fortsætter lidt inde i landet til Newquay, hvor vi slår et sving ned om havnen før vi finder en god indisk restaurant på hovedgaden. Derefter går det ad »Atlantic Highway« til Bude.

Efter Eden Project i går blev i dag endnu en køredag, denne gang rundt om Land's End. Det sydligste punkt i England, bortset fra Gibraltar ;-) er Lizards Point. På den sydligste spids ligger en café helt ud til vandet, hvor vi holdt pause mens vi nød udsigten. Vi fik bl.a. øje på nogle sæler, som tog sig et solbad på et klippeskær.

Næste stop på turen var Penzance, som har en berømt havnepromenade, hvor der gror palmer; det gør der flere steder i det sydlige Cornwall. Vi gik en kort tur op i byen, og fandt verdens ældste Cornish Pasty bageri med tilknyttet cafe. Vi fortsætter til Land's End og ender på en p-plads, som virker ret turistet. Undervejs passerer vi en kro, som skilter med, at den er hhv. den sidste og den første kro i England.

Vi tager en afstikker ad Englands smalleste veje til Minack Theatre; et amfiteater, som er bygget i en klippekløft. Fra p-pladsen kan man kun se en servicebygning. Den offentlige sti ved siden af fortsætter i en stejl trappe ned til stranden.

På vores videre færd valgte vi kystruten til St Ives. Ruten er fantastisk flot, men vejene er meget smalle, så det er godt at have en traktor foran, som kan bane vej. I St Ives er der mange smalle gader. Det er en gammel by med en smuk beliggenhed, men den ses bedst til fods. Gps'en mente, at vi skulle op af en vej med 25% stigning, men det gode ved en gps er, at den er hurtig til at finde en anden vej, når man nu ikke gør som foreslået.

obs.: Billederne bladrer selv, men hvis du klikker på et billede, kan du se serien i dit eget tempo.