Hærvejen

Nærvandreveje

Igennem tiderne har der været mange ruter fra nord til syd. En af de første var »Ochsenweg«, som førte gennem Jylland og Schleswig-Holstein. Den opstod som den enklest mulige linjeføring, hvor man prøvede at undgå stærke højdeforskelle, fugtige områder og uvejsomt terræn. Man har derfor fulgt vandskel, fx den jyske højderyg, og hedeområder, hvor der var plads. På mange strækninger har der været flere forløb, nogle taler ligefrem om et hærvejsdelta eller en hærvejskorridor med op til halvtreds parallelle spor, mens man på andre strækninger, fx når man skulle over vandløb, samlede sig om vadesteder og broer.

 

Allerede i 1600-tallet kendes »Heerweg« og »Ochsenweg« fra kortene, og den er nok mest kendt som drivvej for kvæghandelen mellem Nordjylland og Elben, men de moderne samfærdselsmidler fra midten af 1800-tallet og de voksende kystbyer fjernede efterhånden grundlaget for den brede drivvej. Heerweg har naturligvis også haft en militær betydning. I 1600-tallet blev den benyttet af tyske og svenske hære, som trængte op i Jylland. I de to slesvigske krige kom den til at spille en central rolle, og i 1940 benyttede de tyske tropper Hærvejen ved besættelsen af Danmark.

 

Navnet »Hærvejen« dukkede op af glemslen i Hugo Matthiesens bog fra 1930, hvor han gav sit bud på det gamle forløb - (klik på kortet for at forstørre det). Der har været rift om den banede rute, som mange steder blev til veje, fx hovedvej A13 mod Viborg og »Hærvejen« gennem Rødekro. Da man i 1860'erne anlagde den sønderjyske længdebane og i 1980'erne E45, fulgte man også ruten på den jyske højderyg. Mange steder kan man se og høre både jernbanen og motorvejen, når man går på Hærvejen i Sønderjylland. - Så når man snakker ny 'hærvejsmotorvej', kan det altså ikke være i Sønderjylland, for den har vi allerede!

 

Da amterne lancerede vandreruten Hærvejen i 1987 var mange af de gamle spor forsvundet og andre var uegnede til vandreruter, så man gik fra de tørre fødders til de forhåndenværende søms princip. I dag er Hærvejen en studie i varieret stiudførelse, fra asfalterede cykelstier og biveje til grusveje, markveje, diger, skovveje, skovstier, spange, græsmarker, overbegroede bræmmer, skrænter uden trin og rækværk samt hullede fortove. Der er dog også enkelte autentiske forløb, men sjældent mht. underlag.

 

Vedligeholdelsen af Hærvejen har tilsyneladende ikke den store prioritet i kommunerne, så mange steder trænger både stier og afmærkninger til en gevaldig opstramning. Andre steder tager man hensyn ved nyanlæg, fx markvejen under den nye midtjyske motorvej, men desværre ofte på asfalt som cykelstien nordud af Jelling og cykelstien uden om Hjordkær.

 

 

Mere ...

 

På de danske web-sider er der gode, opdaterede kort over vandreruter og cykelruter med markering af seværdigheder og faciliteter.

 

Få et overblik og se detaljer på Lonvia-kortet:

 

Hærvejen indgår i Fjernvandrevej E1 fra Vrads Sande til Rønsdam.

 

^^

 

 

Pilgrimsruten/Pilgerroute

 

I 2007 gik der turistmarketing i Hærvejen, idet der for EU-midler blev oprettet en grænseoverskridende vandrerute, som løber fra Vejen til Rendsburg. Som et led i projektet blev der lavet læhytter, tretten i alt (nu tolv), hvor man kan tage sig et hvil; det må have smittet, da man skulle vurdere stikvalitet og sætte afmærkninger op. Desuden blev der fremstillet en glimrende turbog med gode kort og turistinformation.

 

Pilgrimsruten/Pilgerroute er afmærket med sit eget skilt, der fra Rønsdam til Vejen er opsat under nogle af de eksisterende hærvejsskilte. Syd for grænsen er den nyafmærket, idet Hærvejens forlængelse, Ochsenweg, ikke er afmærket. Til almen forvirring er der flere steder opsat skilte med muslingeskaller, idet denne rute i pilgrimskredse kaldes »Jakobsweg - Via Jutlandica«.

 

Få et overblik og se detaljer på Lonvia-kortet. - Læs mere her.

 

^^

 

 

© til billeder, tegninger, tekst og track-overlay: Sonny B. Andersen