Historie

Historie

Sønderjyllands historie

Der er skrevet flere tusinde artikler og en meget stor stak bøger om Sønderjyllands historie. Her er mit rids.

 

1955: Med København-Bonn-erklæringerne tilsiger Danmark og Tyskland i gensidige erklæringer de slesvigske mindretal liberale vilkår i moderne demokratiske samfund. Det bliver understreget, at det står den enkelte frit for at vælge sin nationale identitet, uden at myndighederne må rejse tvivl ved ægtheden i hans motiver.

 

1920: Genforeningen. Den nordligste del af Slesvig stemmer sig hjem til Danmark, og kaldes officielt for De sønderjyske Landsdele.

 

1919: H.P. Hanssen stiller i den tyske rigsdag krav om løsning af det nordslesvigske spørgsmål med selvbestemmelses-retten som grundlag (baseret på præsident Wilsons fredsprogram).

 

1867: Provinz Schleswig-Holstein indlemmes i Preussen (og bliver først delstat i 1949).

 

1866: I fredstraktaten mellem Preussen og Østrig foreskriver paragraf 5, at der skal være en folke­afstemning i de nordlige distrikter af Slesvig om genforening med Danmark. Den blev ophævet af Bismarck i 1878.

 

1864: Efter nederlaget ved Dybbøl d. 18. april og på Als d. 29. juni afstås Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig. Ærø, Ribe og de otte sogne ved Kolding fjord tages i bytte for enklaverne og kommer til Danmark. Kongeåen frem til Ribe er nu grænse mellem Danmark og Tyskland. Det danske monarki mister 40% af sit areal, sin næststørste havn og den mest industrialiserede del. Indbyggertallet bliver decimeret: fra 2,6 mio. til 1,6 mio. Det danske mindretal syd for Kongeå-grænsen er på ca. 200.000. - Læs/hent en redelig bog på 48 sider.

 

1864: De østrigske og preussiske tropper sætter over Ejderen d. 1. februar.

 

1863: Den nyudnævnte Christian d. 9. underskriver d. 18. november en ny fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Den preussiske kansler Bismarck får Østrig med på at true med krig, hvis ikke novemberforfatningen ophæves.

 

1859-1863: Den nationalliberale regering og Frederik d. VII afviser alle europæiske forslag om at dele Slesvig.

 

1855: Udstedes pr. kongeligt dekret en konservativ helstatsforfatning med et fælles rigsråd, hvor hver landsdel får stemmer efter folketal. Helstatsforfatningen ophæves for Holsten og Lauenborg i 1858, da Det tyske Forbund truer med at besætte Holsten.

 

1852: Londontraktaten underskrives af England, Frankrig, Rusland, Preussen og Østrig samt ratificeres af Danmark og Sverige-Norge. Den fastslår, at junigrundloven forsat kun må gælde i kongeriget og at styreformen i hertugdømmerne fortsat skal være enevælde. De tyske stormagter får indføjet en bestemmelse om, at Slesvig ikke må knyttes nærmere til Danmark end Holsten.

 

1850: Fredsaftalen (Londonprotokollen) foreskriver, at det danske monarki skal opretholdes som en helhed.

 

1850: Die Erhebung/Oprøret ender med kongedømmets sejr over slesvig-holstenerne, som stod alene efter at Preussen efter russisk pres havde trukket sig ud af krigen.

 

1848: Garnisonen i Rendsborg (Danmarks næststørste) overlistes af Prinsen af Nør. De slesvig-holstenske ledere i Kiel danner en provisorisk regering. 5 dage senere rykker danske tropper over Kongeåen og ind i hertugdømmet Slesvig.

 

1834: Rådgivende stænderforsamlinger oprettes i Roskilde, Viborg, Slesvig (som dermed reelt gav hertugdømmet enevælde) og Itzehoe.

 

1815: Holsten tilsluttes Det tyske Forbund. Holsten (men ikke Slesvig) havde siden 800-tallet været en del af det tysk-romerske rige.

 

1814: Efter tabet af Norge består Helstaten af kongeriget Danmark + hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg + bilandene Island og Færøerne + kolonierne Grønland, Guldkysten, Trankebar og Dansk Vestindien.

 

1773: Inkorporationen af Holsten. De gottorpske hertuger er ude af Slesvig og Holsten, selv om Holsten stadig er en del af det tysk-romerske rige.

 

1721: Inkorporationen af Slesvig. De gottorpske dele af hertugdømmet inkorporeres i den danske konges del.

 

1683: Danske Lov erstatter tidligere love, men kun i kongedømmet. I Slesvig fortsætter Jyske Lov og i Holsten fortsætter Romerret og Saksisk Lov.

 

1660: Enevælden indføres i kongedømmet, men ikke i Slesvig og Holsten.

 

1650: Hertugdømmerne er et administrativt kludetæppe efter de mange delinger.

 

1581: Efter hertug Hans den Ældres død deles hans part mellem kongen og hertugen af Gottorp, som bestandigt søger at vinde størst mulig uafhængighed af den danske kongemagt.

 

1564: Den kongelige del opdeles mellem kongen og hertug Hans den Yngre, som fik den sønderborgske del med bl.a. Als og Sundeved. Hans den Yngres område opdeltes senere mellem de sønderborgske, nordborgske, ærøske og plønske linjer.

 

1544: Hertugdømmerne Slesvig og Holsten deles mellem kong Frederik 1.s tre sønner: Den danske konge Christian 3., hertug Adolf, der tog sæde på Gottorp slot ved Slesvig, og hertug Hans den Ældre, som fik residens i Haderslev.

 

1528: Hertug Christian udsteder en luthersk kirkeordinans for den nordligste del af hertugdømmet. Samtidig fastlægges den grænse mellem dansk og plattysk kirkesprog, som havde dannet sig i løbet af senmiddelalderen, og som forløb stort set som den nuværende dansk-tyske grænse.

 

1523: Frederik 1. opretter Tyske Kancelli, der tager sig af hertugdømmernes forhold samt af udenrigskorrespondance på tysk og latin. Det eksisterende kancelli fortsætter som Danske Kancelli, som tager sig af indre forhold, enklavernes og norske anliggender samt svensk og russisk udenrigskorrespondance. Kancellierne eksisterede frem til 1848, da ministerialsystemet blev indført.

 

1500-tallet: Toldgrænse etableres ved Kongeåen.

 

1474: Grevskaberne Holsten og Stormarn slås sammen med Ditmarsken til hertugdømmet Holsten, og Christian 1. kan nu kalde sig hertug af både Slesvig og Holsten.

 

1460: Det slesvig-holstenske ridderskab vælger den danske kong Christian 1. til hertug af Slesvig og greve af Holsten på betingelse af, at kongen underskriver Ribe-brevet.

 

1386: Dronning Margrethe 1. overlader Slesvig som arvelig og udelelig ejendom til greven af Holsten.

 

1326: De holstenske grever får stor indflydelse i Sønderjylland, som de benævner Slesvig efter hertugdømmets hovedby. Hertugdømmet er reelt adskilt fra Danmark.

 

1232: Abel bliver hertug af Sønderjylland.

 

o. 1200: Sønderjylland bliver et hertugdømme, som gradvist bliver mere selvstændigt.

 

1119: Knud Lavard udnævnes til jarl af Sønderjylland.

 

 

se også: Sønderjylland - Enklaverne - Hertugdømmet Slesvig - Hertugdømmet Holsten - links på hssdj.dk