03_brogade
03_dfds
04-05-06_Ibis
07-08_Braehead
09_Melvich
10_Lochinver
11_Poolewe
12-13_Portree
14_Oban
15-16_Carlisle
17_Colchester
18-19_CrabbleHill
ps_2016-07-06

North Coast 500b

   torsdag d. 11., 130 km

Vi fortsætter sydpå ad endnu en 'Scenic Route', dvs. en bims-vej langs kysten i stedet for at køre ind i landet langs Loch Assynt.

   Vi standser i Ullapool, som ligger på et næs med havnen mod syd, villaer mod nord og i midten Tesco med p-plads. Langs havnen er de store pakhuse bygget om til lejligheder. Fra den lille havn er der en færge til Stornoway på Lewis & Harris, som var under overvejelse, men færgetiderne passede ikke til en dagstur.

   Vi fortsætter sydpå ad de gode veje og drejer fra kort før Lochewe til den 20 ha store botaniske have »Inverewe Garden«, som er anlagt i 1862 af en privatmand og senere videreført af hans datter. Haven er siden overtaget af National Trust for Scotland, som fornylig har åbnet den store villa inde i haven. Sydkysten af fjorden nyder godt af varme fra golfstrømmen, så der gror planter fra det meste af verden i de mange varierede haveanlæg op ad skrænten.

   Vi kører videre til Corriness House og går ned til et hotel for at spise.

 

 fredag d. 12., 141+87 km

Vi fortsætter sydpå, passerer Gairloch og kører ind over landet og ned langs den 20 km lange sø, Loch Maree. Ved Kinlochewe drejer vi th og fortsætter via Torridon ad endnu en bims-vej. Derefter følger vi kystvejen, og nyder udsigten til bjergene på Skye hen over øerne Rona og Raasay.

   I Applecross, som er den vestligste by på hovedlandet, drejer vi op ad Skotlands højeste bjergvej for at køre over Bealach na Ba (kvæg-passet). 626 m med stigninger op til 15% og nogle skrappe sving undervejs. Vi gør holdt på toppen og nyder udsigten, som også er god på vejen ned.

   Vi passerer Lochcarron og følger A896 mod vest. Ved vejkrydset forlader vi NC500, som fortsætter ad A890 mod Achnasheen. Vi drejer th mod Strathcarron og følger vejen langs fjorden og over bjerget til Kyle of Lochalsh. Vi kører over broen til Skye og køber aftensmad i den store co-op i Bradford, der også byder på et lille orkester i et hjørne.

   I udkanten af Portree kører vi op til den pudsige »pod« midt i boligkvarteret. Der er mange faciliteter, men ikke meget plads, når værtindens rariteter også skal være der.


11_rute
NC500-56 vest
NC500-57 vest
NC500-58 vest
NC500-59 vest
NC500-60 vest
NC500-61 vest
NC500-63 vest
NC500-64 vest
NC500-65 vest
NC500-66 vest
NC500-67 vest
NC500-68 vest
NC500-69 vest
NC500-70 vest
NC500-71 vest
NC500-72 vest
12_rute
NC500-75 vest
NC500-77 vest
NC500-78 vest
NC500-79 vest
NC500-80 vest
NC500-81 vest
NC500-82 vest
NC500-83 vest
NC500-84 vest
NC500-85 vest
NC500-90 midt
NC500-91 midt
NC500-92 midt
NC500-93 midt
NC500-94 midt
NC500-95 midt
NC500-96 midt
NC500-97 midt
NC500-98 midt
NC500-99 midt
12_Skye21
12_Skye22
12_Skye26_Portree
12_Skye23_Portree


© OpenStreetMap Contributors & Sonny B. Andersen, opdateret 2019-08-28