03_brogade
03_dfds
04-05-06_Ibis
07-08_Braehead
09_Melvich
10_Lochinver
11_Poolewe
12-13_Portree
14_Oban
15-16_Carlisle
17_Colchester
18-19_CrabbleHill
ps_2016-07-06

Avebury

   torsdag d. 18., 48+271 km

På vores hjemtur til sidste overnatningssted i England kommer der som sædvanligt en sten i vejen. Ad en  kringlet rute når vi »Avebury Henge« fra 2600 fKr., som er verdens største forhistoriske stencirkel med engang 160 sten fordelt på tre stencirkler. Yderst er der en 4 m høj vold med en diameter på 420 m og inden for den en grøft, der engang har været 9 m dyb. Inderst, nord og syd for landsbygaden High Street, har der været to stencirkler, hver 100 m i diameter, hvor der kun er få sten tilbage.

   Anlægget havde fire indgange, som i dag bruges af bilveje, og der er endda en landsby mellem stenene samt en kirke og en herregård tæt på.

  Vi kører ind til disabled-parkeringen, og går ned ad High Street gennem landsbyen og th ad den anbefalede rute. Vi starter i den nordvestlige kvartcirkel og går med uret langs en række store sten til en trapezformet kæmpesten, »Swindon Stone«, som måske vejer 60 ton.

   Vi fortsætter sydpå langs landevejen, som vi krydser til den nordøstlige kvartcirkel, hvor der kun er nogle få sten. Vi passerer »The Cove«, som lå midt i den lille nordcirkel. Vi fortsætter til volden, krydser High Street og fortsætter til den sydøstlige kvartcirkel, hvor vi går oven på den brede vold.


Kort før gennemskæringen af volden går vi forbi en række sten, der er en del af den lille sydcirkel. Vi drejer tv over vejen til den sydvestlige kvartcirkel og følger den lange række sten til landsbygaden, High Street. Nogle af stenene i denne række er nye, firkantede 'plinths', som er sat i hullet efter en manglende sten.

   Vi afslutter besøget med at kigge inden for i National Trust butikken og i en souvenirbutik. På vej ud af byen kører vi forbi de to portalsten ved volden og følger »West Kennet Avenue« sydpå. Med sine 2,5 km er det den længste, forhistoriske dobbelte stenrække i England. Ved afslutningen har der været en tømmerkonstruktion, »The Sanctuary« og en stencirkel, som i 1800-tallet blev jævnet med jorden.



Avebury Henge og mange andre forhistoriske anlæg i nærheden er UNESCO-verdensarv sammen med Stonehenge, som ligger knap 30 km mod syd.



Vi kører vestpå til motorvejene syd om London. Vi holder en pause i Canterbury, og kører derefter ned mod Dover til vores B&B, der ligger i en nordlig forstad, River.


18_Avebury01
18_Avebury03
18_Avebury04
18_Avebury07
18_Avebury09
18_Avebury10
18_Avebury14
18_Avebury15
18_Avebury17
18_Avebury18
18_Avebury20
19_rute
18_Marlborough
18_Canterbury03
18_Canterbury02


© OpenStreetMap Contributors, Google Earth & Sonny B. Andersen, opdateret 2019-09-06