orkney

Orkney-øerne

torsdag d. 19.

I dag er det bilfri dag. Vi skal på den store heldagsbustur på Orkney-øerne, som ligger mellem Atlanterhavet og Nordsøen. Øerne var danske indtil 1468. da skotterne tog dem i pant for den ubetalte medgift ved ægteskabet mellem Christian d. 1.'s datter Margrethe og den skotske Jacob III. Der var en kampagne i 1960'erne for at få kongehuset til at indløse medgiften og overtage øerne, men det lykkedes altså ikke.

Vi får morgenmad tidligt, så vi kan nå ned til den lille færge, der er helt pakket med turister. Vejret skifter hurtigt, det siges at man kan opleve alle fire årstider på en dag, så vi har for engangs skyld overtøj med, men det får vi ikke meget brug for. Det er solskin og 15-16 gr.

Bussen med den veloplagte chauffør samler os op ved det lille færgeleje i Burwick og derefter kører vi ind mod hovedøen Mainland via fire øer, som er bundet sammen med dæmninger. Dæmningerne, Churchill Barriers, blev bygget under 2. verdenskrig af italienske krigsfanger, som trafikprojekt og ubådsværn for den store flådebase i Scapa Flow bugten.

Første stop er Kirkwall, hvor der er tid til en spadseretur i byen, et kig ind i den store St. Magnus Cathedral med de flotte glasmalerier og en kop kaffe i en hyggelig cafe i en sidegade.

Så kører vi ad den sydlige hovedvej mod vest og standser ved Hill of Midland, hvor der er panoramaudsigt over hele bugten Scapa Flow, som er en ideel naturhavn for en flådebase. Det er også en stor krigskirkegård, idet tyskerne sænkede den internerede tyske flåde i 1919. Vi fortsætter til havnebyen Stromness, hvor vi spiser frokost i færgekroen.

Og så lander vi endelig på p-pladsen ved øernes mest berømte seværdighed, den næsten 5.000 år gamle stenalderkoloni Skara Brae, som er den ældste og bedst bevarede forhistoriske bebyggelse i Nordeuropa. Stedet blev opdaget i 1850 efter en storm, og er siden udgravet og restaureret. Man går på et dige rundt om husene, så man har et utroligt kik ned i husene og deres møblering med senge

 

borde, reoler og centralt ildsted af sten. Et enkelt af husene har alkover, og et andet er formentlig et fælles arbejdsrum. Et tredje er stadig under udgravning, så det er overdækket. Husene er indbyrdes forbundet med lave gange. Der er ni huse tilbage, men hav og storm har taget to-tre stykker. I dag ligger husene meget tæt på sandstranden, men de har jo ligget længere inde i landet.

Efter et kig ind i det overdækkede modelhus med gang ved besøgscentret kører vi mod sydøst til næsset og dæmningen mellem de to søer, Loch of Harray og Loch of Stennes, som er et andet af arkæologernes yndlingssteder, hvor der netop er blevet taget hul på en ny stor udgravning.

Første stop er ved Ring of Brodgar, som er en stencirkel med 27 to til fem m høje sten (der har oprindelig været 60) inden for et dige med en omkreds på 110 m. Det minder lidt om Stonehenge, dog uden overliggere, men det indgyder ikke den samme ærefrygt.

Næste stop er Stones of Stenness med 4 ud af 12 op til seks m høje sten, som er ret tynde. Her har også været et dige med en omkreds på 44 m. I midten er der et ildsted og en altersten.

Vi drejer mod øst og passerer Maes Howe, som ligner en dansk stenalderhøj. Der er adgang til det indre 4 m høje kammer og to mindre gravkamre gennem en lang lav gang. Der er ikke fundet noget inde i kamrene, bortset fra Englands største samling af nordiske runer! Iflg. Orkneyinga Saga har vikingerne søgt tilflugt under en snestorm i 1153.

Skara Brae, Ring of Brodgar, Stones of Stenness og Maes Howe er UNESCO-verdensarv som 'Heart of Neolithic Orkney'

Vi kører tilbage til Kirkwall forbi havnen, som er udbygget til at modtage de store krydstogtskibe. Der er en kort pause før vi kører tilbage til vores beskedne skib. Undervejs gør vi holdt ved den lille italienske kirke, som blev bygget af krigsfangerne.

Det er en veltilrettelagt bustur, men det er altså kun nogle få af de 75 øer, vi får set, og en lille brøkdel af de mange, mange fortidsminder, der er spredt over alle øerne.

 

 

 

© OpenStreetMap Contributors & Sonny B. Andersen, 2018