04_brogade
05_logi_Amersfoort
06_logi_Colchester
07_logi_Salisbury
09_logi_St.Austell
11_logi_Bude
13_logi_Newport
15_logi_Dolwyddelan
18_logi_Dublin
20_logi_Holyhead
21_logi_Disley
23_logi_Abingdon
25_logi_Hythe
27_logi_Lille
28_logi_Vilvoorde
ps_2016-07-06

Sydpå

Dagens første stop er i næste by, Buxton, hvor vi i går aftes lagde mærke til, at der var en cafe med laundrette. Vi spørger, og meget heldigt er der tre ledige maskiner og en stor tørretumbler, så vi kan få vaskeriet overstået. Vi fortsætter gennem Peak District, hvor vi de næste 50 km nyder de smukke udsigter over dalene og bakkerne. Derefter fortsætter vi sydpå til »Sir Richard Arkwright's Masson Mill«, som er et fhv. bomuldsspinderi fra 1783. Det var en af de mange fabrikker, der tog kraft fra River Derwent og satte gang i industrialiseringen i England. Spinderiet blev nedlagt i 1991, men er i dag et levende museum i underetagen. De øvrige fire etager er nu 'shopping village' med tøj, lokale produkter og souvenirer. Der er også en cafe, hvor vi spiser frokost. Efter lidt shopping tøffer bilen videre sydpå mod Oxford.


Øst for Birmingham bliver vì ledt om på 'M6 Toll Midland Expressway' så her koster det 35 kr før bommen åbner, så vi kan have fornøjelsen af 5 km motorvej, hvor man kun må køre 113 km/t lige som på de større hovedveje. Vi drejer fra og kører ind til Coventry for at se den store katedral, der sammen med våbenfabrikkerne blev sønderbombet i 1940, kun det 90 m høje tårn gik fri. I dag ses kun tårnet og ydermurene, men ved siden af er opført en ny domkirke i moderne arkitektur, som føjer sig smukt ind i helheden. Skulpturen »Reconciliation« af Josefina da Vasconcello blev opsat i 1995; en afstøbning har vi også set foran Versöhnungskapelle i Berlin.


Dagen sluttede med en vandretur i astridtempo i Oxfords gader, hvor vi så nogle af de bygninger, bl.a. »Bridge of Sighs«, som Sonny har set i tv-serierne Inspector Morse og Lewis.  Desværre er der ikke adgang inden for murene eller i universiteternes haver, men når man ser turisttrængslen i gaderne forstår man hvorfor.




© OpenStreetMap Contributors & Sonny B. Andersen, 2016