04_brogade
05_logi_Amersfoort
06_logi_Colchester
07_logi_Salisbury
09_logi_St.Austell
11_logi_Bude
13_logi_Newport
15_logi_Dolwyddelan
18_logi_Dublin
20_logi_Holyhead
21_logi_Disley
23_logi_Abingdon
25_logi_Hythe
27_logi_Lille
28_logi_Vilvoorde
ps_2016-07-06

Dublin II

Det er knap så varmt i dag. Vi spiser engelsk morgenmad på en nærliggende café, og så går vi til Busáras, som er Dublins busterminal, for at tjekke bustiderne til Ferryport. Derefter går vi ud på endnu et turistkontorforslag, »Dublin Literary Walk«, hvor vi kommer forbi nogle af de steder, hvor kendte forfattere har boet og arbejdet. Bydelen nord for Liffey er meget blandet, og det er tydeligt at se sporene efter saneringen og manglen på samme, så man må tænke sig til hvordan det har været før. Nye boligkvarterer er opstået, og dørpartiet fra James Joyces' fødested er blev flyttet på kulturcentret.


Gardiner Street er især berømt fra James Joyces roman, Ulysses. Mountjoy Square parken er nu overtaget af motionister; her i nærheden boede Sean O'Casey og James Joyce. På Abbey Theatre havde flere af forfatternes skuespil premiere. »James Joyce Cultural Centre« i North Great George's Street rummer udstillinger, arkiv og bibliotek. Vi slutter ved The General Post Office, der var stedet for 1916-oprøret, som har inspireret forfatterne. Apropos oprøret, så er facaden på fagforeningshuset nede ved floden fyldt med portrætter, tekster og tegninger i anledning af 100-året for det oprør, der førte til Irlands selvstændighed.


Vi sejler tilbage med Jonathan Swift, der krydser det irske hav på den halve tid. Der er også halv service, da vi skal fra færgen og ned til bussen til terminalen. Herfra tager vi shuttle-bussen til p-pladsen, pakker bilen, kører rundt om havnen til The Beach Hut, pakker ud og så er det tid til aftensmad i den hyggelige nabokro.





© OpenStreetMap Contributors & Sonny B. Andersen, 2016